Om os

Hvem er Foreningen Natur, Miljø og Plan i Faxe Kommune?

Bliv medlem

Kontakt os

Vores historie

FNMP blev stiftet i foråret 2023, i kølvandet på forskellige aktiviteter og virksomhedsprojekter i Faxe Kommune. FNMP er stiftet med det formål om at værne om den smukke, rummelige og diversitetsfulde natur vi har i hele Faxe Kommune.

FNMP arbejder for at sikre borgerinddragelse og nabohensyn i sager der vedrører projekter der har tilknytning til foreningens formål.

Med din hjælp kan vi opnå alle vores mål

Uanset om du har lyst til at være medlem hos FNMP, være en del af bestyrelsen eller blot ønsker at modtage vores nyhedsbrev – så vil vi sætte stor pris på det!

Kontakt os

Vores formål og tilgang

Foreningen Natur, Miljø og Plan i Faxe Kommune arbejder utrætteligt for at nå vores mål. I fællesskab identificerer vi problemstillinger samt lokale udfordringer, og takler dem på bedst mulig vis – til det fælles bedste.

Nøglen til vores succes er naturligvis vores engagerede ildsjæle-medlemmer, der altid samarbejder mod et fælles mål. Uden vores medlemmer, var FNMP ikke til stede den dag i dag.

Ønsker du at støtte eller deltage i vores lokale aktiviteter, kan du blive medlem allerede i dag.

Bliv medlem

Om vores bestyrelse

Bestyrelsen i FNMP består af 8 medlemmer, som vælges ved bestyrelsesmøder, i fælles overensstemmelse. Bestyrelsen består af en formand, og 7 bestyrelsesmedlemmer, som har det overordnede ansvar for aktiviteterne i FNMP. Ønsker du at kontakte os, kan du altid henvende dig på info@fnmp.dk – eller benytte vores kontaktformular.

Det er bestyrelsens fornemmeste opgave, at fremme foreningens (og dermed medlemmernes) interesser på bedst mulig vis. Ønsker du at høre mere om vores arbejde, fokusområder, projekter, kampagner eller lignende, så hører vi meget gerne fra dig.

 

Bestyrelsen

Formand Jens Dandanell

E-mail: info@fnmp.dk

Kasserer Christina Ottosen

E-mail: info@fnmp.dk

Dig?

E-mail: info@fnmp.dk

Medlem Linda Dandanell

E-mail: info@fnmp.dk

Medlem Kiit Damsgård

E-mail: info@fnmp.dk

Medlem Line Mørkegaard

Skriv til info@fnmp.dk

Lisbeth Butzbacker 

Skriv til info@fnmp.dk

Dig?

Skriv til info@fnmp.dk

Suppleanter

Suppleant 

E-mail: info@fnmp.dk

Suppleant Benny Butzbacker

E-mail: info@fnmp.dk

Foreningen Natur, Miljø og Plan i Faxe Kommunes vedtægter

STANDARDVEDTÆGTER FOR FORENINGEN NATUR, MILJØ OG PLAN I FAXE KOMMUNE 

§1 Navn og hjemsted.  

Stk.1. Foreningens navn er Forening for natur, miljø og Plan i Faxe Kommune forkortet FNMP i Faxe Kommune

 Stk.2. Foreningens hjemsted er Faxe Kommune. 

Stk.3. Foreningen er ikke medlem af/ en del af en landsorganisation og foreningen er partipolitisk neutral.

 

§2 Formål. 

Stk.1. Foreningens formål er: 

  1. Foreningen er for udvikling og bibeholdelse af Natur og Biodiversitet i Faxe Kommune
  2. Foreningen arbejder målrettet på at sikre borgerinddragelse og Nabo Hensyn ved Natur-, Miljø-, og plansager I Faxe Kommune.
  3. Foreningen arbejder på at indgå samarbejde med andre interessenter I Faxe Kommune.

 

§3 Medlemskreds 

Stk.1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. Arbejdet er ulønnet 

 Stk.2. Foreningens medlemmer skal være over 18 år. 

Stk.3. Indmeldelse sker på foreningens mail www.fnmp.dk indtil der er oprettet en hjemmeside for foreningen. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. 

Stk.4. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra udgangen af et regnskabsår. 

Stk.5. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår. 

Stk6.  Såfremt et medlem af Foreningen sidder i bestyrelse eller i byråd, region eller folketing for et politisk parti kan dette medlem ikke samtidig vælges til foreningens bestyrelse, da foreningen er partipolitisk neutral

§4 Generalforsamlingen 

Stk.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. 

Stk.2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel enten på hjemmeside eller per mail med angivelse af dagsorden.

Stk.3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan  stemmes ved fuldmagt. 

Stk.4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling : 

  1. Valg af stemmetællere 
  2. Valg af dirigent 
  3. Formandens beretning 
  4. Regnskabsaflæggelse 
  5. Behandling af indkomne forslag 
  6. Fastsættelse af kontingent 
  7. Godkendelse af budget 
  8. Valg af bestyrelse og revisor 
  9. Eventuelt 

Stk.5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes. 

Stk.6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent.

Stk.7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages ved afstemning med hånds oprækkelse. 

 

§5 Ekstraordinær generalforsamling 

Stk.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab. 

Stk.2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger. 

 

§6 Foreningens daglige ledelse 

Stk.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, bestyrelsen består af 7 medlemmer, samt 2 suppleanter. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode således, at der hvert år vælges medlemmer, dvs der er tre medlemmer på valg hvert år. Der kan vælges, efterhånden som der bliver flere medlemmer at udvide bestyrelsen. Ved stiftelse består bestyrelsen af 2-5 personer, formand og kasserer, som vælges på en stiftende generalforsamling. Stifter af forening er ved stiftende generalforsamling automatisk bestyrelsesmedlem.

Stk.2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. 

Stk.3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand og kasserer. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling. 

Stk.4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver. Bestyrelsen vurderer dette forhold fra sag til sag.

Stk.5. Formanden – og i hans fravær kassereren – indkalder og leder bestyrelsens møder. 

Stk. 6. Bestyrelsen indkalder til medlemsmøder, samt nedsætter arbejdsgrupper indenfor foreningens formål.

Stk 7 en arbejdsgruppe er en gruppe af medlemmer, som varetager en bestemt sag indenfor foreningens formål. Arbejdsgruppen varetager opsøgende arbejde, korrespondance med interessenter, myndigheder mv i sagernes indledende faser. Foreningen forestår vejledning af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen må ikke foretage juridiske vurderinger samt stille juridiske påstande op på foreningens vegne. Foreningen træder ind i sagerne, når der er tale om fase, hvor foreningens formål giver relevans dvs høringer, klager og underskriftindsamlinger, samt borgerforslag mv.

Foreningen forestår ikke advokatbistand i sagerne, dette er op til den enkelte arbejdsgruppe at vurdere, honorere og står alene til ansvar overfor det juridiske udfald.

En arbejdsgruppe skal bestå af minimum 2 husstande

 

§7 Økonomi, regnskab og revision 

Stk.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. 

Stk.2. Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab. 

Stk.3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister. 

Stk.4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer. (revisor og kasserer er samme ved stiftelsen)

Stk 5. foreningen er stiftet som en frivillig forening og stiftet uden indberetningspligt.

Stk 6. kontingent sættes per medlem til 150 kr/år pr husstand.

Stk 7. indbetalte kontingenter går til at dække økonomi i de sager foreningen varetager, jf §2 formål

Stk 8. Foreningen skal ikke generere overskud

 

§8 Tegningsregler og hæftelse 

Stk.1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Der kan ikke optages lån i foreningen, da denne kører på frivillighed.

Stk.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. 

 

§9 Vedtægtsændringer 

Stk.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. 

Stk.2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på. 

Stk.3. Såfremt der ikke opnås 2/3 flertal indkaldes til ny generalforsamling, hvor vedtægtsændring afgøres ved simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer.

 

§10 Opløsning 

Stk.1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær. 

Stk.2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.   

 

§11 Datering Stk.1. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 4.4.2023 og senest ændret på den ekstraordinære generalforsamling den 20.10.2023. 

 

Dirigentens underskrift. 

 20.10.2023:  

 

Jens Dandanell

Jens Dandanell

Kontakt os

Del vores budskab